Cryo perlite for vakuum isolering

 

Perlite "super" isolering

For cryo anvendelse ved -100°C eller lavere temperatur hvor der kræves "super" isolering, giver perlite en bedre isolering med 40 gange mindre varmeledningstal (0.029 W/mK) afhængig af vakuum og temperatur.

Normal anvendelse for vakuum perlite er i beholdere med dobbelte vægge. Det bliver brugt til ilt, kvælstof, helium, brint og LNG særligt når, der ønskes lave varmeledningstal . Foruden store lager- tanke bygget på stedet, bruges cryo perlite for vakuumisolering til mindre fabriksfremstillede beholdere konstrueret til opbevaring af cryogasser.

Egenskaber for Perliteisolering

PerliteIsolering passende til vakuumisolering giver lave varmeledningstal ved varierende temperaturer, tryk og rumvægt.

Cryo temperaturer anses normalt at være under -100°C. Varmeledningstal for perlite vakuumisolering er mange gange lavere end perlite isolering uden vakuum. For eksempel ved gennemsnitstemperatur på -82°C vil normal cryoperlite på 64 kg/m³ have et varmeledningstal ca. 22 gange så højt som vakuumisoleret perlite på 139 kg/m³ og et tryk på 10 micron.

Foruden de fortræffelige isoleringsegenskaber, er perliteisolering relativt billigt, nemt at håndtere og installere, ubrandbart og opfylder brandregulativer, og krymper ikke, sveller ikke , vrider ikke og falder ikke sammen.

Perlite for vakuumisolering skal være tør. Den normale fugtighedsgrænse er 0,1 vægtprocent. Fugtighed i perlite forøger pumpetiden meget, når der suges luft ud af isoleringslaget. Derfor skal perlite være frisk og pakket i vandtætte sække eller tankvogn. Perlite i papirsække bør ikke bruges.

Typiske perlite vakuumisolerede anlæg

Insitu perlite isolering af store vakuumisolerede beholdere, kræver at der er vakuum i beholderens hulmur, mens det isoleres. Ekspanderet perlite sættes under kvælstoftryk i en tankvogn og føres ind i hulrummet ved en kombination af vakuum og tryk. I små beholdere, hvor vakuumtransport ikke er praktisk, kan der anvendes andre transportmåder.

 

 

 

Nordisk Perlite ApS © 2016